”Åh Abe” fik Adam til at se opera

Ærlighed, skrøbelighed og store følelser. Siden han var helt ung, har Adam haft en interesse i teateret, og alt hvad det kan give ham.

Adam tager gerne til London eller New York for at se teater. Foto: Nikola Jovic

Af Nikola Jovic

”Folk skal slås ihjel på scenen. Folk begår selvmord på scenen. Så det er de følelser, vi går rundt med til hverdag, i den mest ekstreme form.”

Teateret og Adam går hånd i hånd. Det første, han tænkte på, da han skulle nævne, hvilket emne han ville snakke om, var teateret. Adams interesse går helt tilbage til, da han var 3-4 år, og hans mor valgte at tage ham med i teateret.

”Jeg tror, at min mormor har været god til at give min mor nogle oplevelser udover hverdagen, og det er noget, min mor har taget med i opdragelsen, fordi hun tidligt opdagede interessen hos mig. Det har sikkert startet i ”Åh Abe”-koncerter eller et eller andet, og så har det lidt gradvist udviklet sig.”

I dag er Adam 25 år og har skiftet ”Åh Abe”-koncerterne ud med opera. Det skyldes, at han går i teateret med det formål, at han enten skal blive rørt, eller at han skal blive udfordret. Det er især det store show og de store følelser, som Adam elsker.

”Det kan være en form for eskapisme fra hverdagen. Teater og opera handler tit om nogle store følelser, og store følelser det er også de følelser, vi andre har. De bliver bare gjort store på scenen.”

Cirka to gange om måneden tager han i teateret. Det kan være alene, og det kan også være med familie og venner.

Før i tiden optrådte Adam selv i teateret. Det gør han dog ikke længere. Foto: Nikola Jovic

Selvom han før i tiden var lidt mere til musicals, er det nu opera, der klart fylder mest i Adams liv. 

”Altså der er noget virkelig særligt ved opera, og det er der også ved musicals, men det her med, at du har orkestergavlen med måske 70 mennesker, og så har du et operakor på 50 mennesker, så har du sceneteknikerne, og så har du otte solister på scenen samtidig. Alle skal have noget kørende samtidig, for at noget skal gå op i en højere enhed, og man sidder ude i publikum og skal få noget ud af det.”

Han ser noget virkelig ærligt og skrøbeligt ved opera, fordi det er noget, man skal opleve her og nu. Det er sjældent, at man virkelig er i nuet og fokuserer 100 procent, på det der sker. Og det er man tvunget til med opera. Derfor opfordrer han også folk til at prøve at tage i teateret.

”Jeg rekrutterer rigtig mange operapublikummer, det gør jeg. Virkelig mange. Nogle gange er det næsten tvang, vil jeg sige. Nogle gange har Det Kongelige Teater nogle særlige ´Ung i Operaen´-arrangementer, hvor man kun kan købe billet, hvis man er under 30 år, og så koster en billet 150 kr. Så der taler jeg til, at alle og enhver under 30 skal gå ind og opleve det. Fordi folk må da kunne se, hvor fedt det er. Fordi det synes jeg selv.”

På trods af at teateret er en stor del af hans liv, er det ikke noget, han vil beskæftige sig med lige nu. Men han er dog åben for muligheden i fremtiden.

”Det kunne også være sjovt at skrive til en scene. Men det tænker jeg, det kan være noget om 20-30 år, eller måske når jeg er pensioneret.”

For Adam er teateret en spændende verden, og han kunne godt tænke sig at komme endnu tættere på den. Så hvis der er nogen, som gerne vil opleve teateret, er Adam altid klar på at se endnu en forestilling.